Julekassen
Julekassen
Tilgængelig på CD, download og stream.
1. Julekassen
2. Stop Loss
3. Blaffere på Mælkevejen
4. Mariasangen
5. Nu er det tiden til at vente
6. Det ensomme atom
7. Solhverv (for hjerterne bange)
8. Et uslukkeligt lys
1. Julekassen
Mens du venter på det store lys
hænger du en LED-lyskæde op i i vinduet;
henter julekassen med relikvier,
engle af ler og Jesusbarnet tegnet på en vatrondel.
Og jeg tænker:
Hvad nytter det?
Målt op imod døden er alting forgæves.
Hvad nytter det?
Målt op imod mørket er alting forgæves.
Hvad nytter det?
Mit indre er vinter.
Mit år er november.
Mens du venter på den store sang
nynner du en lille melodi fra din barndoms jul;
lægger klementiner i en grønlig skål,
hænger grankransen op
med et sirligt snoet rødligt bånd.
Jesusvatrondellen får en særlig plads
under LED-stjernelysene i vinduet.
Og så siger du:
“Hey du, kom her!”
Og kalder mig hen til vindueskarmen.
“Hey du – se der!”
Og peger på byens tindrende lyshav.
“Se nu – det sner!
Selv sneen lyser for dig nu.
Jeg tror, miraklerne sker.”
Og så står vi lidt
i vinduets spejling
og står der i stilhed.
Jonas H. Petersen (2021)
2. Stop Loss
Ved januargraven
i den sorgmørke vinter
sang vi Dejlig er Jorden
mens tårerne faldt
tårerne faldt som sne.
I trods og med tak
gik vi slægternes gang
med kisten mens vi sang:
Dejlig er Jorden.
Dejlig er Jorden.
Dejlig er Jorden.
Dejlig er Jorden.
Ved midsommerbålet
i den zinkhvide juni
så vi livet som herligt
mens gløder steg op
gløder steg op som sne.
Med tak og på trods
af et umuligt stop loss
lød sjælens pilgrimssang:
Livet er herligt!
Jorden er dejlig!
Livet er herligt!
Jorden er dejlig!
Og den juleaften
i den lysende stue
sang vi Dejlig er Jorden
mens regndråber faldt
regndråber faldt som sne.
I trods og med tak
gik vi slægternes gang
om træet mens vi sang:
Menneske, fryd dig!
Menneske, fryd dig!
Livet er herligt!
Jorden er dejlig!
B.S. Ingemann (1850) + Jonas H. Petersen (2021)
3. Blaffere på Mælkevejen
Jeg savner konstanter i det hvirvlende liv.
Sammenhængskraften mister kraft.
Sandhedens rigsarkiv er sat i brand.
Sisyfos scroller i sit feed.
Men i december mindes jeg om
alt det, jeg glemte,
jeg altid bar med mig:
et levende hjerte,
der synger igen,
et glemt halleluja,
et nyt hosianna
gi’r genlyd i stuen,
hvor børnene er
genfødt af glæden
– at julen er nær.
Julen er nær!
Er vi bare blaffere på Mælkevejen?
Som hamstere i lykkens hjul?
‘Cause I read the news today, oh boy, oh boy…
Sisyfos scroller i sit feed.
Men i december mindes jeg om
alt det, jeg glemte,
jeg altid bar med mig
et levende hjerte,
der synger igen,
et glemt halleluja,
et nyt hosianna;
en dårskab for tanken,
men håbet, der tror,
vokser i gensyn
med salmernes ord:
“Fryd dig i dag!
De ødeste vange
skal blomstre på ny
som Dejbjerg Hede
en dag fuld af lyngvæld.
De ødeste vange
skal blomstre på ny
som Kalahari
en dag efter regn.
Fryd dig i dag,
du, som blaffer dig træt,
og læg dine byrder
som myrra ved krybben,
og gå ind i stuen
hvor børnene er
genfødt af glæden
– at julen er nær.”
Jonas H. Petersen (2021)
4. Mariasangen
En helt almindelig kvinde,
som bar navnet Maria,
tog det på sig at føde
Evighedernes Gåde,
en nyfødt, som engle
besang i sælsomme toner:
“Det barn, du fødte i smerte
er Lindringen selv.”
En helt almindelig kvinde,
som bar navnet Maria,
tog det på sig at synge
vuggeviser for barnet,
som, da det blev voksent,
kunne skabe en havtorn
og stilne en havstorm
blot ved sit ord.
Og sangen om barnet
lyder stadig i verden
i de himmelske løfter
i fuglenes salmer
i forårets genkomst,
når skabningen jubler
over Altings Fornyer,
som blev født af Maria,
som sang den for ham.
En helt almindelig kvinde,
som bar navnet Maria,
bar den byrde at flygte,
for at passe på drengen,
og for at flygtningebarnet,
som endnu findes i verden,
kunne spejle sin smerte
i Fredsfyrsten selv.
En helt almindelig kvinde,
som bar navnet Maria,
lod en natlampe brænde
for Skaberværkets Forløser,
så hver enkelt, der ensomt
går gennem Dødsskyggens Dale
kunne vandre mod lyset
fra Frelserens hus.
Og sangen om barnet
lyder stadig i verden
i de himmelske løfter
i fuglenes salmer
i forårets genkomst,
hvor skabningen jubler
over Altings Fornyer,
som blev født af Maria,
som sang den for ham.
Jonas H. Petersen (2021)
5. Nu er det tiden til at vente
En adventssalme
Jeg vågner i min seng og ser
på endnu en decemberdag,
hvor vintersolen står
bag skyer som en mønt.
Nu er det tiden til at vente;
vente på, at Lyset kommer.
I vindueskarmen ligger ting,
jeg samlede i sommeren.
Jeg klemmer om en sten;
den varmes i min hånd.
Nu er det tiden til at vente;
vente på, at Lyset kommer.
Selv om jeg prøver alt, jeg kan,
er næste handling ikke min.
Jeg tøver derfor nu.
Jeg våger derfor kun.
For det er tiden til at vente;
vente på, at Lyset kommer.
I hånden breder varmen sig.
I mørket åbner sjælen sig
for det, som snart skal ske,
for det, jeg håber på.
Endnu er tiden til at vente;
vente på, at Lyset kommer.
Mirian Due (2016)
Trykt efter aftale med Dansk Sang – Musiklærerforeningens Forlag.
6. Det ensomme atom
I bugen af mørket
mærker jeg planeten dreje.
I bugen af mørket ånder jeg,
men jeg trøstes derved,
at det ensomme atom
ikke findes.
Ja, jeg trøstes derved,
at det ensomme atom
ikke findes.
1. juledag,
hvor solen brød frem,
den decemberdag
blev din sidste dag.
Og August og jeg
så solen gå ned
over havet et sted
da vi fik den besked.
I bugen af mørket
kan jeg sige det, jeg vil
til dig.
I bugen af mørket
siger jeg
det, jeg ville have sagt:
at jeg trøstes derved,
at det ensomme atom
ikke findes.
En dag i april,
hvor solen brød frem,
den dag i april
tog vi ud til din grav,
hvor tusindfryd lyste
om kap med dit navn;
ja, tusindfryd lyste
om kap med dit navn
det eneste sted
du ikke er.
(I bugen af mørket lever jeg.
I bugen af mørket ånder jeg.)
Mirian Due & Jonas H. Petersen (2021)
7. Solhverv (for hjerterne bange)
“Julen er kommet
med solhverv for hjerterne bange.”
Skriver,
at jeg tror på det,
men trænger til at mærke det
nu,
at julen er kommet
med solhverv for hjerterne bange.
Skriver,
at jeg tror på det,
men trænger til at se det ske,
så jeg tænder lys, der lyser som
det solhvervslys, jeg synger om
nu:
At julen er kommet
med solhverv for hjerterne bange,
jul med Gudsbarnet
i svøb under englenes sange:
“Nu vender det, nu vender det!”
(Vender det nu? Vender det nu?)
“Nu vender det, nu vender det!”
(Vender det nu? Vender det nu?)
“Nu vender det, nu vender det!”
(Vender det nu? Vender det nu?)
“Nu vender det, nu vender det!
For julen er kommet
Med solhverv for hjerterne bange!
Julen er kommet
Med solhverv for hjerterne bange!”
N.F.S.Grundtvig (1856) & Jonas H. Petersen (2021)
8. Et uslukkeligt lys
Et uslukkeligt lys
drev ind som en dis
over mark, under strand
over mark, under strand
over tage og spir
oxideret som ir
let som floks og papir
let som floks og papir
let som traner i V
let som brisens idé
let som junis gardin
let som junis gardin
blødt som kys på min kind
blidt som min hånd i din
blidt som din hånd i min
blidt som din hånd i min
blidt som min hånd i din
blidt som sne og jasmin
rødt som guld og som rav
blødt som nadverens hav
drev det ind mod min kyst
drev det ind mod min kyst
som om intet var hændt
var alt blevet vendt
som om intet var hændt
som om intet var hændt
som om intet var hændt
havde håbssolen tændt
et uslukkeligt lys.
Johas H. Petersen (2021)