Parabler
Parabler
Tilgængelig på LP, CD og digitalt.
1. Englerygtet
2. Inter Flora
3. Happy Life
4. Vårnatten
5. Søstrene
6. Parabler
7. De Levende
8. Du er det sted, hvor jeg går hen
1. Englerygtet
Jeg hørte et rygte
på fortvivlelsens korsvej,
der, hvor alt synes tabt og fortabt:
At mennesketårer,
der fældes i enrum,
udsender usynlige nødblus
og disse nødblus sku’
(efter sigende)
hidkalde engle,
som strax iler til fra
Arktis, Antarktis,
fra Hokkaido og Joshua Tree,
fra Mississippi,
Nilen og Rhinen,
Yangtze, Ganges og Gudenå,
fra Kalahari,
Sahara og Gobi,
Amazonas og Hareskov,
fra Gilleleje,
Gethsemane Have,
Corcovado og Kirkenes,
hvor englene skjuler sig
og venter på tåretegn
fra himmelen.
2. Inter Flora
Jeg vågner op
og mærker dybhavstrykket
fra en uforklarlig lede;
brændt ud som en raket
der styrter mod en
Marianergrav af tungsind.
Går på ‘gram men går igen
mit liv er ik så grammable for tiden.
Slet ik’.
Hold ud!
Jeg tror, der blir lys i dig igen.
Hold ud!
Jeg tror, der blir lys i dig igen.
Igen.
Ser UFO-videolæk på X
blandt katte, krig og
Kierkegaardcitater:
“Ubetinget glad bliver kun den,
der bliver glæden selv”
(og omvendt).
Jeg savner lidt at tal’ med nogen
men orker ik’.
Jeg googler ‘depression’.
Igen.
Hold ud!
Jeg tror, der blir lys i dig igen.
Hold ud!
Jeg tror, der blir lys i dig igen.
Hold ud!
Jeg tror, der blir lys i dig igen.
Igen.
…Står endelig op
men går i seng igen;
så kan der gå lidt tid med det, jo.
Pludselig banker det på døren;
venter til personen går igen.
Går så ud og ser en tulipanbuket
med hundehvalpekort,
hvor der står:
Hold ud!
Jeg tror, der blir lys i dig igen.
Hold ud!
Jeg tror, der blir lys i dig igen.
Hold ud!
Jeg tror, der blir lys i dig igen.
Hold ud!
Jeg tror, der blir lys i dig igen.
Hold ud!
Vi står klar, når du er klar igen.
Igen.
3. Happy Life
Hvad er egentlig vigtigt for dig
i et happy life?
Jamen, så fik vi pakket livet ned i kasser;
tænk, det kan fylde så lidt.
Jeg skrev engang
at jeg could go anywhere with you
og FYI: sådan har jeg det endnu.
Hvad er egentlig vigtigt for dig
i et happy life?
Som du ved, bor der en smerte inden i mig
som altid flytter med:
at leve med det lineære liv,
at sku’ efterlade tid og sted.
Hvad er egentlig vigtigt for dig
i et happy life?
Hvordan ser det ud?
Hvordan ser det ud for dig?
Hvordan har du det egentlig
med sårn som det blev?
Hvordan har du det egentlig?
Som vi står her i stuen lisså tom som
den majdag, vi flytted’ ind,
er du det eneste tilbage
på min ensomme planet,
hvor et happy life er et liv med dig.
Det er et liv med
dig
4. Vårnatten
Du sendte en video
af traner en martsnat;
jeg så den i toget
på vej hjem fra byen,
og lyden af traners
trompeter den martsnat
– en syngende lussing
til min pessimisme.
Min pessimisme,
at alting er tomhed,
må skamme sig over
det svimlende lydsyn
af traners trompeter
en 9-graders martsnat,
en slags genopstandelseshymne
så kambrisk
en slags genopstandelseshymne
så kambrisk,
som varsler et forår,
jeg helt glemte fandtes.
Jeg glemte – det fandtes
Jeg glemte – det fandtes
jeg glemte – det fandtes
dét forår i mig.
Et forår af majdage
helt uden mayday,
et forår af majdage
helt uden mayday,
dét forår i mig.
Jonas H. Petersen (2024)
5. Søstrene
Den ømhed
jeg mærker
når vi tager afsked
en vilkårlig morgen
før du cykler af sted
den ømhed er søster
til tanken
at intet varer ved.
Den ømhed
jeg mærker
når vi tager afsked
en vilkårlig morgen
før du cykler af sted
den ømhed er moder
til løftet
om evig kærlighed.
6. Parabler
1. Jeg ser et genskær af Gud
på gravmørke morgner,
hvor bekymringer støjer
og jeg pludselig hører
en solsorts sonetter.
2. Jeg ser et genskær af Gud
en dag i september,
hvor dugdråber funkler
i græsset i haver
der bugner af æbler.
3. Jeg ser et genskær af Gud
i barnet, der leger
og glad accepterer
at en håndfuld blade betaler
for sandkassens kager.
4. Jeg ser et genskær af Gud
på hellige aftner
med livslange venner
i den latter vi sender
op som satellitter.
5. Jeg ser et genskær af Gud
i den tryghed, jeg mærker,
når din håndflade stryger
min arm, når vi ligger
og binger serier.
6. Jeg ser et genskær af Gud
i hjernen, der renser
sig selv, når den sover,
som såret, der heler
sig selv, når det bløder.
7. Jeg ser et genskær af Gud
i de vægtløse minder om de
sekunder
du som snerlehvid brud svæver
mod mit hjertes alter
for at afgive løfter.
8. Jeg ser et genskær af Gud
i πs decimaler,
i vandmolekylers treenigheder,
landsvalehalers parabler,
Goldbergvariationers strengteorier.
9. Jeg ser et genskær af Gud
i den stilhed, der følger
en solsorts sonetter
på gravmørke morgner
7. De Levende
I dag vil jeg slutte mig
til de levende.
I dag vil jeg slutte mig
til de levende.
I går var en sørgedragt
jeg ik’ ku’ få af.
I går var jeg summen
af mine nederlag.
Nej – jeg vil søge
den enkleste glæde i dag
i de bitte bitte bitte
bittesmå ting,
som når en manglende sol
akkurat bryder frem.
I dag vil jeg slutte mig
til de levende.
I dag vil jeg slutte mig
til de levende,
sætte en bossa på,
danse i slåbrok,
tro på det nok skal gå,
at godt nok er godt nok.
Ja – jeg vil søge
den enkleste glæde i dag
i de bitte bitte bitte
bittesmå ting,
som når en manglende sol
akkurat bryder frem
-over søge
den helt store kærlighed
i de bitte bitte bitte
bittesmå ting
som når du ændrer mit liv
med et strejf af din hånd.
I dag vil jeg være
i live i livet!
I live i livet!
I live i livet!
I dag vil jeg være
i live i livet!
I live i livet!
I live i livet!
Ja – jeg vil søge
den enkleste glæde i dag
i de bitte bitte bitte
bittesmå ting,
som når en manglende sol
akkurat bryder frem.
Ja – jeg vil søge
den helt store kærlighed
i de bitte bitte bitte
bittesmå ting
lade dig ændre mit liv
med et strejf af din hånd.
I dag vil jeg slutte mig
til de levende.
I dag vil jeg slutte mig
til de levende.
8. Du er det sted, hvor jeg går hen
Det var så dybt et mørke, som
besatte mig, da jeg var tom,
så klar en skygge, da du kom
og tog min hånd og var min ven
og lod mig høre det igen:
“Du er det sted, hvor jeg går hen.”
Ole Sarvig (1948)