Sindets Asyl
Sindets Asyl
Udgivet 21. februar 2020
Tilgængelig som CD, vinyl, download og stream.
1. Pilgrimssang
2. Stråle – Tåre – Dråbe
3. Kastanjer
4. Frostsalme For To Eller Tre
5. Tøbrud
6. Sindets Asyl
7. Den Sorgløse Sommer
8. Da Al Angst Blev Til Ro
9. Bekendelse
1. Pilgrimssang
“Blomstre som en rosengård
skal de ødeste vange!
Blomstre i et gyldenår
under fuglesange!
Ryste mer ej noget knæ,
skyde hvert udgået træ,
rejse sig det faldne mod,
rinde let uroligt blod!”
Sådan lød en pilgrimssang
Min søster sang
for mig engang
som modgift
mod min angst.
“Tag det sorte kors fra graven!
Plant en lilje, hvor det stod!
Ved hvert skridt i dødninghaven
blomster spire for vor fod
Brister, alle helgengrave!
Herrens røst i dæmring sval
lyder i de dødes have,
skaber lys i skyggedal.”
Sådan lød en pilgrimssang
Min søster sang
for mig engang
som modgift
mod min angst.
Jeg synger det nu
som modgift
mod min angst.
(Jonas H. Petersen 2019 + N.F.S. Grundtvig 1837, 1832 & 1846)
2. Stråle – Tåre – Dråbe
Jeg står bare lige her
i køkkenet lidt
mærker dagningen ske
stråle for stråle
står bare lige her
i solstriben lidt
mærker sorgsøen tø
tåre for tåre
står bare lige her
under bruseren lidt
mærker Vandnådens fald
dråbe for dråbe
tåre for tåre
stråle for stråle
3. Kastanjer
Du kommer hjem
lægger dine nøgler
i lyset på bordet;
jeg elsker den lyd
af at du kommer hjem.
Og den duft, der breder sig,
når du er her,
er duften af ro
og af syrener.
Jeg elsker den duft
af at du er her nu.
Jeg tror,
du kom for at fortælle mig,
jeg ik’ bor alene
med smerten i verden.
En forårsdag
køber du tulipaner
sætter nænsomt stilkene i vaser
Jeg elsker de hænder
du gør det med.
På din fødselsdag
samler jeg kastanjer
om morgenen, før du vågner
– for jeg ved jo,
at du elsker kastanjer.
Jeg tror,
jeg kom for at fortælle dig,
du ik’ bor alene
med smerten i verden.
og at den selvsamme hånd,
som kasted’ os ud
i de frieste fald,
er den selvsamme hånd
som griber os nu
i faldenes dal.
Jeg tror,
jeg kom for at fortælle dig,
du ik’ bor alene
med smerten i verden.
4. Frostsalme For En Eller To
Utroligheds frø,
hvis lov var at dale til jorden og dø
og gemmes en tid
da frosten er hårdest, og jorden er hvid.
I billeders hær,
så mange der faldt over have og skær!
De sover vel nu,
de blændes af vandet og sover endnu.
Her er der kun sne
og dræbende kulde og frysende vé
og rædselens råb
i dagenes skygger, som vogter vor dåb.
– – –
I sjælenes år
har vinteren dybest en kerne af vår.
Og er du vor gud,
da skyder vi blade, da springer vi ud
Da er du i os.
Da er vi din vintervej dybt gennem os
lig sommerens dag,
som døber i smerte og lader den bag
(Ole Sarvig 1848)
5. Tøbrud
Her, hvor jeg er,
takker jeg dig
for bøgen og birkens løfte
om genvundet forår i mig
– det blir tøbrud i mig –
Nu, hvor granerne drypper
og blodbøgen tøver
og birken spænder i barken…
Her, hvor jeg er,
takker jeg dig
for barndommens træer
som i fjerne somre
slog rødder i mig.
Jeg fik den tanke,
at den mango, jeg købte
var plukket fra træet
i barndommens have.
De frugter, man spiste
med skrællen på vrangen
med hele sit ansigt begravet i solen…
Tak for den nænsomhed
mødrene skærer frugterne
til børnene ud med.
Tak for kirurgisk kærlighed.
Her, hvor granerne drypper
og blodbøgen tøver
og birken spæner i barken.
Her, hvor jeg er,
takker jeg dig
for bøgen og birkens løfte
om genvundet forår i mig…
I glimt kan jeg kramme
baobabtræets stamme!
I savannesyner se
girafungers tunger
med sirlighed undgå akacietorne…
Tak for de svimlende undere
jeg så under himlene,
den violetteste sne;
en jacaranda-allé!
Tak for at underne stadig sker
Her,
hvor granerne drypper
og blodbøgen løver
og birken spænder i barken,
her, hvor granerne drypper
og blodbøgen tøver
og birken r i s l e r i barken…
6. Sindets Asyl
Når dagene er døre
jeg kun kan gå ind ad,
så send mig et brev
med morgenens lys,
hvori al min tvivl
slettes fra ligningen;
jeg tynges ned af en underlig sorg
endnu en dag
endnu en dag
endnu en dag
hvor dagene er døre
jeg kun kan gå ind ad.
Send mig et brev
med morgenens lys,
hvori al min gæld
slettes fra regningen;
jeg tynges ned af en underlig sorg
endnu en dag
endnu en dag
endnu en dag
som moonwalker ud
ad døre jeg kun kan gå ind ad.
Send mig et brev
med morgenens lys,
hvori fuglenes småbitte salmer
euforisk forkynder
Sindets Asyl
endnu en dag
endnu en dag
endnu en dag
endnu en dag
endnu en dag
endnu en dag!
7. Den Sorgløse Sommer
I den sorgtunge vinter,
hvor blegsolen lyste
over alt det, vi tabte,
var dagen en byrde,
en tilfældighedsbrynje,
jeg var dømt til at bære
og jeg bad:
“la’ det bli’ sommer
la’ det bli’ sommer
Den Sorgløse Sommer…”
For i Den Sorgløse Sommer
er dagens skjorte
så let som en vibe
Og alt det, vi tabte,
bærer vi med os
som blomster i lommen.
Åh! La’ det bli’ sommer!
La’ det bli’ sommer!
For i Den Sorgløse Sommer
er naturen en salme,
Vorherre har skrevet,
og jeg synger med nu
i hyldebærkoret:
“Se! Alt er forandret!
For nu er det sommer
– endelig sommer!
Den Sorgløse Sommer!
Se! Regnbuehåndens
regnbueløfter
er tegnet på himlen
og alt det, vi tabte,
bærer vi med os
som blomster i lommen
For nu er det sommer
– endelig sommer!”
8. Da Al Angst Blev Til Ro
Da al angst blev til ro
var Du dybt i mit blod,
og Du kom mig så nær
som jeg aldrig forstod.
(Rejse sig det faldne mod,
rinde let uroligt blod,
frygt og sorg forsvinde!)
(Ole Sarvig 1948 + N.F.S. Grundtvig 1837)
9. Bekendelse
Jeg hviler
som planeterne hviler
som strandstenens vægt i min hånd
hviler
som panterens poter
som Vestjyllands markers dis
hviler
som vinger på svaner
der hviler
som den måde
breve der aldrig må brænde hviler
som ubrydelige løfter
som juninattens digte
som vandfaldenes sluser
hviler
i dig
hviler jeg.
Trods fortvivlelsens
og angstens
og fornuftens decimalers
og de kommende katastrofers metastaser
hviler jeg
som den måde
breve der aldrig må brænde hviler
som ubrydelige løfter
som juninattens digte
som vandfaldenes sluser
hviler
i dig
hviler jeg